0
Kurv: 0,00 DKK
Søg på glutenfrit bagværk
 

Hvad er gluten intolerance / cøliaki?

 

Hvad er gluten intolerance / cøliaki?

Gluten intolerance kaldes til tider gluten allergi, men det drejer sig om en intolerance og ikke en egentlig allergi. Forskellen er, at ved allergi fremkaldes en reaktion i form af rød hud, svie typisk i ansigtet eller på arme og som ved nøddeallergi, en blokering af luftveje. Gluten intolerance derimod volder typisk oppustethed og diarre, men ingen allergisk reaktion med histamin opblussen.

Den eneste måde at undgå påvirkningen er at holde sig fra at indtage fødevarer med gluten. Hvis man er gluten intolerant, reagere man normalt ved at få ondt i maven af at spise produkter med gluten, som brød, pasta og nok mest tydeligt, en hvedeøl som volder øjeblikkelig mavesmerter. Denne sygdom er arvelig, og der anses for at være 10% chance for at forældre med gluten intolerance får børn med samme problem.

Hvis en cøliaker går på en 100% glutenfri diæt, går der kun 3-5 dage inden maven bliver normal og symptomerne aftager. B12 vitamin mangel er en hyppig følgesygdom. Det er klogt at få dette målt og reguleret med indsprøjtninger eller tilskud.

 

Hvad er gluten?

Gluten er det proteinstof, som findes i hvede, rug og byg.
Proteinet i andre kornsorter, som boghvede, havre og majs volder ikke problemer da de har en anden opbygning. Spelt, er en gammeldags hvedesort, med et lavere glutenindhold, men er uegnet for glutenintolerante.

Hvilken rolle spiller gluten for bagning?

Gluten er en af forudsætningerne for hævningen af brød sammen med gær og spiller en stor rolle for at gøre dejen elastisk og det færdige brød bliver luftigt og får en sprød skorpe.
Hvedemel skal helst have et højt glutenindhold for at være egnet til bagning.
Dette gør det meget udfordrende at bage glutenfrit.
​​

Hvad er gluten-fri fødevarer?

Glutenfri fødevarer findes på to måder. Glutenfri eller Naturligt Glutenfri. Glutenfri varer har fået gluten fjernet fra varen og den er lavet til at efterligne et produkt som normalt indeholder gluten. Dette er for eksempel melblandinger, hvor der anvendes en blanding af hvedestivelse, som er hvedemel, hvor glutenet er fjernet ved en proces og andre former for mel af Naturligt Glutenfri produkter, som majsmel og boghvede. Der er små spor af gluten i hvedestivelse, men det er så små mængder at de fleste cøliakere som man kalder folk med gluten intolerance kan tolerere det.

Naturligt Glutenfri produkter er lavet af produkter som ikke indeholder gluten fra naturens hånd. 
Pasta af majsmel eller ris er eksempler på dette, såvel som bagning af brød af mel af kikærter, majs, kartoffelmel, tapioka, ren havre eller rismel.

Havre sælges i en glutenfri version. Det er nødvendigt, da havre er glutenfri, men markerne har op til 10% af selvsåede andre sorter, som rug, hvede og byg.
Havren er dyrket på marker som ligger langt væk fra marker med andre afgrøder. De dyrkes typisk i Finland eller Australien i afsides egne.
 

Hvor kan der findes gluten?

Der findes gluten i rigtig mange fødevarer, også i nogle vi ikke umiddelbart forbinder med gluten, da det ofte er glutenholdige stivelsesmidler der anvendes. Derfor er det vigtigt, at være opmærksom på varedeklarationerne i alle de fødevarer man indtager.

Gluten kan bl.a. findes i:
  • Ketchup dog er det ikke reglen. Malteddike bruges nogle gange i ketchup.
  • Ristede løg rulles i mel før stegningen og indeholder en stor del hvedemel.
  • Sojasauce er lavet med en stor procentdel hvede, med mindre det er en tamari type som laves med tang i stedet.
  • Bouillon terninger består af salt, fedt og en meget stor del hvedemel.
  • Kødpålæg kan indeholde mel som i cervelatpølse og salami.
  • Leverpostej er traditionelt stabiliseret med hvedemel. Nu laves de også med kartoffelmel eller andet.
  • Chips kan være lavet helt af ekstruderet hvedemel. Kartoffelchips indeholder ingen gluten.
  • Chokolade i sig selv er glutenfrit, men kan have knasende korn af hvede.
  • Vingummi kan indeholde hvedemel, men er oftest lavet uden.
  • Lakrids indeholder mel i store mængder hvis det er blød lakrids, som engelsk lakrids.
  • Karamel kan indeholde sprøde stykker af hvedemel.
  • Morgenmadsprodukter skal vælges med omhu. Selv cornflakes, som er lavet af valset majs, har indhold af maltet hvede, med mindre en glutenfri version vælges.
  • Rasp er tørret og revet brød og indeholder altid hvedemel.
  • Bagepulver findes i versioner med store mængder hvedemel og også med kartoffelstivelse eller andre fyldstoffer.
  • Vaniljesukker bør kun være sukker og vanilje. Rigtig billige versioner kan have hvedemel som fyldstof.
  • Pasta er rent hvedemel og vand. Glutenfri pasta er lavet af hvedestivelse og fortykningsmidler. Naturlig Glutenfri pasta er lavet af rismel, majsmel eller tapiokamel.
  • Lasagneplader. Gælder samme som for pasta.
  • Maltodextrin og maltose kan begge være lavet af glutenholdige kilder, men processen bør fjerne alt gluten.
OBS: Man skal være opmærksom på at, at følgende sukkearter og stivelsesprodukter kan indeholde spor af gluten: Druesukker/dextrose, glukosesirup, maltodextrin og maltose mv.

Se vores store udvalg af glutenfri brød og glutenfri kager ved at følge disse links eller via menuen i toppen.

Se følgende links og læs mere om Cøliaki:
designskabelon af bangsoe.com